Menu

Frysegods

 

Download regler for indførsel af fødevarer til EU her

 

Særlige regler
Alle frysepakker, der sendes med Royal Arctic Line A/S til Danmark, er underlagt told- og veterinærreglerne i Danmark og EU. Du har som afsender ansvaret for at forsendelserne opfylder reglerne. Hvis enten Veterinæren og/eller Told & Skat i Aalborg eller andre myndigheder konstaterer, at en privat frysepakke ikke overholder bestemmelserne, bliver pakken tilbageholdt. I værste fald kan pakken blive returneret eller destrueret for afsenders regning.

30 kg per modtager
Der kan sendes op til 10 kg kød og 20 kg fisk per modtager i Danmark. Men toldreglerne er uændrede og derfor er procedurerne ved forsendelse af frys også uændrede.

Forsendelser over fem kg
Vil du sende varer til flere modtagere i én samlet forsendelse, der vejer over 5 kg, skal du udfylde formularen her, så godset er opdelt i 5 kg per modtager. Det betyder ikke at dit gods bliver delt til forskellige adresser, din forsendelse bliver stadig sendt til én adresse.

Kan man stadig købe kasser hos Royal Arctic Line?
Som en service kan du på Royal Arctic Havneservices kontorer købe en transportkasse, der passer i størrelsen til de fleste fryseforsendelser på 5 kg.

Toldregler
Hvis værdien af en individuel 5 kg pakke overskrider EUR 45, skal der tillægges moms. Denne moms opkræves hos modtageren. Hvis værdien af en individuel pakke overskrider EUR 500, tillægges der både told og moms. Dette beløb opkræves også af modtager.

Eftertransport

 

Royal Arctic Line kan videresende private frysepakker til frysedepoter i en række byer i Danmark. Modtager underrettes skriftligt, når godset er klar til afhentning på det pågældende depot eller i Grønlandshavnen.

 

Postnummer

1-100kg
(i 5 kg's pakker)

 

DKK

1000-4999

421

3700-3790

990

5000-6999

391

7000-8999

312

 

Ved forsendelser over 100 kg kan tilbud indhentes hos nærmeste Royal Arctic logistics kontor.

Forsendelser der samlet vejer under 30 kg, køres til nærmeste fragtcentral jfr. ovenstående priser. Samlede forsendelser der vejer over 30 kg, kan kun køres til Sydhavnens Frysehus i København S. I resten af landet skal pakkerne køres direkte ud til kunden, idet fragtcentralerne i Jylland og Fyn ikke kan håndtere forsendelser over 30 kg.

 

Hvis der ønskes direkte udkørsel til modtagers adresse, er minimumstaksten:

 

København K:

DKK 1.225,00

Resten af landet:

DKK 876,00

 

Afhentning af frysegods på fragtcentraler
Når afsender eller modtager har bestilt eftertransport af frysegods på under 30 kg, bliver godset opbevaret på fragtcentraler, hvor kunden kan afhente godset. Se adresserne her, og se hvilken fragtcentral dit postnummer hører til her.

 


Betaling
Både søfragt og eftertransport i Danmark for private forsendelser af frysegods, skal altid betales af afsender i Grønland.

Forsendelse af kød
Bemærk at følgende kød ikke må eksporteres:
• Narhval
• Finhval
• Pukkelhval
• Kaskelothval
• Grønlandshval
• Hvalros
• Isbjørn

Følgende må eksporteres til Danmark:
• Vågehval/sildepisker fra Vestgrønland
• Hvidhval
• Grindehval
• Marsvin

 

Download og gem eventuelt en folder om privat frysegods her