Ansvar og pligter
Afsenderen skal
- Klassificere og deklarere (farligt gods deklaration) godset efter IMDG koden
- Emballere godset efter IMDG koden
- Afmærke kolli med korrekt teknisk navn "proper shipping name", og UN-nr. samt faresedler og evt. marine pollutant mærke
- Attestere at godset er korrekt emballeret og mærket, samt at det er egnet til søtransport
- Sikre at der ikke er stuvet uforeneligt gods i samme transportenhed
- Udstede stuvningsattest ved stuvning i container eller last
Transportøren skal:
- Sikre besætningen har gennemgået de nødvendige uddannelser
- Foretage separering af godset efter IMDG koden
- Udarbejde en liste over det ombordværende farlige gods og dets placering
- Sikre der er det nødvendige indsatsudstyr ombord
Emballagekrav:
- Emballeringen skal være solidt udført og i forsvarlig stand
- Emballeringen skal være af en sådan beskaffenhed, at indvendige overflader, som indholdet måtte komme i berøring med, ikke bliver farligt påvirket af det transporterede stof
- Emballeringen skal være i stand til at modstå de normale risici, der er forbundet med behandling og transport til søs.
Emballeringen af farligt gods skal som minimum være godkendt i henhold til IMDG-kodens forskrifter.